Meersburg og Hagnau

Efter fem dage ved den dejlige Bodensee har vi nu besluttet at køre videre mod nord. De seneste to dage har vi boet lige uden for byen Meersburg, som ligger ved den østlige bred af den del af søen som kaldes Obersee. De første dage havde vi boet ved Untersee.
Vi kørte til Meersburg Kr. Himmelfartsdag. Når vi er afsted i flere måneder flyder hverdage, weekender og helligdage sammen, så vi tænkte jo ikke nærmere over, at netop denne dag kunne være speciel travl. Men det var den, og vi var heldige at få den sidst plads på campingpladsen Alpenblick i Hagnau lige uden for Meersburg. Tyskerne holder også en lang weekend i forbindelse med denne helligdag, og der var masser af fest og musik, skyllet ned af store mængder lokalt øl og vin.

Vi fik den næstsidste plads.

Meersburg er en af de større byer langs søen, og den er bestemt et besøg værd. Den gamle borg fra det syvende århundrede, som byen er opkaldt efter og det nye slot fra 1750 er centrum for en hyggelig by, som primært lever af turisme og vinproduktion.

På vej ned fra det nye slot til den gamle borg, som er blevet restaureret løbende
Smukke bindingsværkshuse pryder gadebilledet i Meersburg

Der produceres ganske glimrende vine i Bodensee området. Især kan det anbefales at smage hvidvinene, henholdsvis Weissburgunder, Grauburgunder og så naturligvis en Müller Thurgau. Da det er umuligt at lave en ordentlig rejsebeskrivelse uden at sætte sig ordentlig ind i tingene, fik vi naturligvis smagt grundigt på alle vinene.


Maj måned er højsæson for hvide asparges i Schweiz, Østrig og Sydtyskland. Enhver restaurant med respekt for sig selv har da også et specielt “Spargel Karte”, hvor man kan vælge mellem mange forskellige asparges retter. Den traditionelle, og efter min mening den bedste, er asparges med hollandaise sauce og hvide kartofler. Så behøver man ikke mere. Carina har heri fundet sig en ny livret, som hun har lovet at tilberede til perfektion, når vi kommer hjem. Ledsaget af et glas Weissburgunder er lykken gjort, og man kan nyde en spadseretur hen ad promenaden, mens solen går ned.

På vej hjem efter en god middag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *