Hasta luego Espana

En måned efter vi tog afsted fra Danmark og efter at have tilbagelagt 5550 km forlod vi Spanien. Det har været en fantastisk måned, med mange dejlige oplevelser. Men selvom Spanien nok er det sikre valg med hensyn til sol og varme på denne årstid, havde vi besluttet os for, at turen ikke skulle ende som en badeferie. Vi skulle ud og opleve forskellige steder i Europa – nogle gange i varme og andre gange iført overtøj og vandrestøvler. Men alligevel kom det som lidt af et chok for os, at da vi vendte ryggen til Spanien, vendte vi også ryggen til det gode vejr. I hvert fald for en stund. Ved Cote d’Azur, som jo altid har taget imod os med strålende solskin om sommeren, har vejret været forfærdeligt i en uge nu. Det har rent ud sagt pisset ned, og det gør det stadig. Vi er dog nødt til at gøre ophold her, på vej til Italien, og så må det jo betyde et par dage med en god bog.

Læg mærke til, at vejret stadig er godt på denne side af grænsen

2 kommentarer til “Hasta luego Espana”

  1. Hejsa begge to 🙂
    Var lige kommet bagefter med at læse jeres blog, men det er der nu rettet op på……. Øj, hvor er jeg da bare “kun en smule” misundelig over at læse om alt det I oplever!!!!! 😉 Og hvor må det bare være skønt ikke at hænge i et ur og bare gøre det, man har lyst til i 3 måneder…. 🙂 🙂 🙂 Mange tak for at få lov, at læse med 🙂
    Og hjertelig tillykke med Finn 🙂 Det var da super, at I kunne mødes, så alle kunne fejre ham 🙂
    Carina, da Peter skrev, at du var i dit rette element på stranden og samlede skaller, fik jeg helt abstinenser for at samle 😉 😉 Er spændt på at se, hvor meget du får bragt med hjem……. 😉
    I må have en fortsat rigtig fantastisk tur – vil se frem til næste beretning….. 😉
    Er sikker på, at I snart finder det gode vejr igen 🙂 🙂 🙂
    Knus Hanne

    1. Hej Hanne
      Tak for din hilsen. Vi føler os bestemt også priviligeret, og forsøger at få så meget med som muligt, da det jo nok ikke er en tur, vi tager hvert år
      Tak for din overlevelsespakke. Lakridserne røg hurtigt, da de er umulige at opdrive syd for Tyskland. Nu er leverpostejen også sat til livs, godt nok ikke på et stykke rugbrød, men derimod et blegt “pan”.
      Vi sender lidt mere forår nordpå

Skriv et svar til UE290174 Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *