Historien om en gris

Det er dejligt, at vores blog bliver set og læst, og så må vi jo naturligvis tage imod den kritik, der kommer fra læserne 😁  Således har Martin ønsket flere gastronomiske indlæg og reportager om vores møde med den spanske madkultur. Det skal vi gøre indsats for at forbedre. Her kommer den første, korte beretning….. om skinken 🐖. Ikke en hvilken som helst, men den mest berømte af alle skinker, som stort set sælges, og nydes overalt i Spanien.

Der findes  tre kategorier af skinke fra den iberiske gris. Jamón Serrano, som fremstilles fra almindelige kornfodrede hvide grise. Serrano skinken, der lagrer i et år, er den billigste. Dernæst findes der Jamón Ibérico, som fremstilles fra det sorte, iberiske svin. Skinken lagrer typisk i 18 måneder og opefter.

Den ypperste kategori af den iberiske skinke er Jamón Ibérico de Bellota. Den fremstilles fra fritgående sorte, iberiske grise, der frit fouragerer i de spanske skove og lever af agern og bær.

På trods af min generelle aversion mod at spise svinekød, må jeg erkende, at der er en verden til forskel på at stikke gaflen i et penicillinpumpet, vækstoptimeret, fabriksfremstillet dansk svin – og så nydelsen af en spansk skinke, hvor der er sat en ære i at skabe en smagsoplevelse. Når prisen på Jamon Ibérico og queso, fremstillet af gedemælk og fåremælk desuden er latterlig lav i forhold til derhjemme, ja, hvorfor så snyde sig selv for den oplevelse. Desværre går det jo så ud over vægten og taljemålet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *