Hjemme igen

Efter Mosel og Tyskland var vores rejse og eventyr slut for denne gang. Det varme vejr var blevet skubbet nordpå, og det forlød hjemmefra, at temperaturerne var de højeste i maj måned i mange år. Prognoserne lød på endnu mere sommerligt vejr, så vi så frem til at opleve det sene forår og den dejlige danske sommer.

Efter en dag på de tyske motorveje, og en grundig rengøring af vores mobile hjem gennem de seneste 10 uger, kunne vi sætte kursen de sidste kilometer mod Mols. Billedet var jo unægteligt noget anderledes end det, vi husker fra den 9. marts, hvor alting var dækket af sne.

Sidst vi så huset, var alt hvidt

En fantastisk rejse, med et væld af oplevelser er afsluttet, og  vi har nydt hvert et øjeblik.

 

Vinrute-del 2

I modsætning til vinruten i Alsace, som går gennem bakker, landsbyer og vinmarker et stykke væk fra Rhinen, løber stort set hele vinruten i Mosel langs Mosel floden, fra Trier i syd til Koblenz mod nord. Floden bugter sig gennem landskab med mange store sving, og hele vejen kører man med floden på den ene side og vinmarker på den anden. De fleste af markerne ligger på stejle skråninger på begge sider af floden, hvilket unægteligt stiller store krav til både pleje af planterne og høstning af druerne.

Mosel snor sig gennem landskabet med vinmarker på begge sider

Vi startede vores Mosel vintur med et besøg i byen Trier, som bryster sig af at være Tysklands ældste by. Men bortset fra resterne af den ældgamle borgmur, som tjener som indgang til bycentrum samt en imponerende kirke, var byen som de fleste andre byer. Til overflod fyldt med butikker, som repræsenterer de sædvanlige, internationale mærker.

Borgmuren i Trier bygget i år 180

Fra Trier gik det nordpå gennem noget af det smukkeste landskab Tyskland kan byde på. Og det kan efter vores mening sagtens måle sig med naturoplevelserne i både Spanien og Italien.
Da vi nåede til byen Bernkastel-Kues tjekkede vi ind på en campingplads, beliggende ned til floden og med en smuk cykelrute de tre kilometer ind til centrum. Bernkastel er en af de mange smukke småbyer langs Mosel, hvor man kan fornøje sig med at betragte de mange imponerende flotte huse, spise på en af mange lokale restauranter og naturligvis både smage og købe vin, direkte fra producenten.

Flere smukke huse her i Bernkastel
Weinstube Spitzhäuschen
Nok flyder Mosel stille, men ikke så sjældent stiger vandstanden. Mor Gretschen fortæller om de gange Bernkastel er blevet oversvømmet. Se mærkerne på huset

Moselområdet er leveringsdygtig i enorme mængder vin, lige fra Piesporter til hvidvin af virkelig høj kvalitet. Det er især Riesling, som tegner sig for langt den største vinproduktion.

Mosel er dog også andet end vinproduktion. Der er et omfattende udbud af krydstogtoplevelser, ombord på de lange, lave skibe, som sejler tusinder af turister på Mosel og ved Koblenz ind på Rhinen.

Krydstogt på Mosel

Derudover fungerer floden også som “landevej” for de lange flydende lastskibe, som sejler med sand, metaller, byggematerialer, affald og meget andet.

Flodpram på Mosel

Mosel var en stor oplevelse, som tegnede et noget andet og mere positivt billede af Tyskland, som ferieland (værsgo Michael).

Vinrute – del 1

De sidste to etaper af vores tur, inden det går hjemad, var helliget de to vinruter i henholdsvis Alsace og Mosel. Fra Bodensee kørte vi små 200 km vestpå til Colmar, hvor vi indledte vores vinrute mod nord. Men før vi startede turen, skulle vi opleve den smukke by, som blandt andet byder på et område, som kaldes Lille Venedig. Det er et meget hyggeligt og romantisk sted omkring floden La Lauch, som løber gennem byen. Her kan man fra broen (ikke helt Rialto broen) betragte de små gondollignende både, som bringer turisterne rundt mellem de mange maleriske huse, der ligger helt ned til vandet.

Lille Venedig og restauranten, hvor vi fik en drink

Colmar er virkelig en pyntesyg by, men den slags byer skulle vi sidenhen se flere af. Der er gjort en dyd ud af at pynte husenes i forvejen smukke bindingsværksfacader i forskellige temaer. Ikke alle lige smagfulde, men til gengæld fantasifulde.

Facade pyntet med hjerter
Facade med blomster tema
Vandkander

Fra Colmar gik turen langs den afmærkede vinrute “ Alsace route des vins”. Afsted det gik i sneglefart mellem vinmarker og små landsbyer, alle med en eller flere vinhuse, som tilbyder vinsmagning og salg fra “stalddøren”.

Vinruten i Alsace er 172 km
Smukt ser det ud, selvom det er tidligt på sæsonen

MEN, da vi har været på rejse så længe, har vi ikke længere styr på hverdage, weekender og helligdage. Alt flyder sammen i feriedage. Så den dag, vi drog gennem Alsace, var altså en søndag, og da var stort set alle vinhuse lukkede. Så stor skuffelse da vi blandt andet i Hunawihr skulle besøge Sipp Mack, vingården som har leveret mange gode vine til vores vinklub.

Ingen vinsmagning i dag

I byen Riquewihr fik vi endnu engang oplevet områdets trang til at udsmykke deres huse. Det var en eksplosion af fantasifulde facader. Og på toppen af et af husene sad et storkepar og bekræftede, at området desuden er kendt for sine talrige storke, som vi så en del af.

Smukke bindingsværkshuse i stærke farver i Riquewihr
Romantikken blomstrer
Vi ventede længe på at storken skulle rejse sig
Carina er helt oppe at køre over de mange storke

Efter en lang dag mellem vinmarkerne forlod vi Alsace, for at finde overnatning, før vi skulle videre til Mosel.

Meersburg og Hagnau

Efter fem dage ved den dejlige Bodensee har vi nu besluttet at køre videre mod nord. De seneste to dage har vi boet lige uden for byen Meersburg, som ligger ved den østlige bred af den del af søen som kaldes Obersee. De første dage havde vi boet ved Untersee.
Vi kørte til Meersburg Kr. Himmelfartsdag. Når vi er afsted i flere måneder flyder hverdage, weekender og helligdage sammen, så vi tænkte jo ikke nærmere over, at netop denne dag kunne være speciel travl. Men det var den, og vi var heldige at få den sidst plads på campingpladsen Alpenblick i Hagnau lige uden for Meersburg. Tyskerne holder også en lang weekend i forbindelse med denne helligdag, og der var masser af fest og musik, skyllet ned af store mængder lokalt øl og vin.

Vi fik den næstsidste plads.

Meersburg er en af de større byer langs søen, og den er bestemt et besøg værd. Den gamle borg fra det syvende århundrede, som byen er opkaldt efter og det nye slot fra 1750 er centrum for en hyggelig by, som primært lever af turisme og vinproduktion.

På vej ned fra det nye slot til den gamle borg, som er blevet restaureret løbende
Smukke bindingsværkshuse pryder gadebilledet i Meersburg

Der produceres ganske glimrende vine i Bodensee området. Især kan det anbefales at smage hvidvinene, henholdsvis Weissburgunder, Grauburgunder og så naturligvis en Müller Thurgau. Da det er umuligt at lave en ordentlig rejsebeskrivelse uden at sætte sig ordentlig ind i tingene, fik vi naturligvis smagt grundigt på alle vinene.


Maj måned er højsæson for hvide asparges i Schweiz, Østrig og Sydtyskland. Enhver restaurant med respekt for sig selv har da også et specielt “Spargel Karte”, hvor man kan vælge mellem mange forskellige asparges retter. Den traditionelle, og efter min mening den bedste, er asparges med hollandaise sauce og hvide kartofler. Så behøver man ikke mere. Carina har heri fundet sig en ny livret, som hun har lovet at tilberede til perfektion, når vi kommer hjem. Ledsaget af et glas Weissburgunder er lykken gjort, og man kan nyde en spadseretur hen ad promenaden, mens solen går ned.

På vej hjem efter en god middag

Bodensee – søen som deles mellem fire lande

Fakta:
Bodensee er Centraleuropas tredje største sø, og grænser op til både Tyskland, Schweiz, Østrig og Liechtenstein. Den er 63 km lang, op til 14 km bred og har en maksimal dybde på 252 meter. Søen får tilført vand fra 236 floder og bække, hvoraf Rhinen er den kendteste og mest betydningsfulde. Rhinen løber således igennem søen og fortsætter sit løb til den munder ud ved den hollandske kyst.

Solnedgang over Bodensee

Vi slog først lejr den 7. maj ved den del af søen, som kaldes Untersee. Ved et meget naturskønt område, hvor campingpladsen (igen) ligger helt ned til søen. Vi var heldige at få en plads med udsigt over vandet og tæt på ophalerstedet, hvor der dagen igennem var stor aktivitet med at isætte og ophale både. Søen er meget ren og der fiskes ivrigt både langs brederne, men især fra de mange småbåde, som trods alt ikke fylder meget på den kæmpestore sø.

Livlig aktivitet ved søen

Untersee er den del af Bodensøen, som ligger tættest på det område, hvor søen forvandles til Rhinen, og løber videre ind i Schweiz. Vi havde valgt at overnatte her, da vi gerne ville sejle en tur op ad Rhinen, og allerhelst hele vejen til Schaffhausen, hvor floden danner Europas største vandfald. Efter et par dag med cykelture i den skønne natur, tog vi afsted med en af de mange turbåde, som hver dag besejler søen og som standser ved alle de små landsbyer både på den tyske bred ved søen og den schweiziske side.

Diessenhofen en af de mange, smukke byer langs Rhinen

Efter to en halv time på Rhinen, nåede vi Schaffhausen, og fik lejlighed til at se Rheinfall, som naturligvis ikke tåler sammenligning med Niagara Falls, men alligevel. Det er det største vandfald, vi har i Europa, og det var et imponerende syn at se de vældige vandmasser og den kraft de besidder.

Når man kommer tæt på vandfaldet er det svært at høre andet end vandets brusen
Vil man betale, kan man blive sejlet ud på klippen i midten

Tilbage igen mod vores lejr, og denne gang tog turen en time længere, da vi skulle sejle mod strømmen.

Det sidste stykke fra havnen til vandfaldet foregik i dette tog

Det lugter af ko

Det er et sikkert tegn på, at vi er ankommet til Tyrol, når der breder sig en lugt af ko. På adskillige skiferier i Østrig har vi oplevet, at disse husdyr er en helt naturlig del af billedet inde i landsbyerne. Har man plads til en ko eller to i underetagen, giver det både varme og mælk.

En ko eller to, med klokke om halsen

Da vi satte kursen mod Østrig havde vi besluttet, at vi ville besøge et af de skisportsteder, hvor vi har været et par gange. Området Serfaus- Fiss-Ladis ligger ca 65 km vest for Innsbruck i en højde på omkring 1400 meter.

Landsbyen Ried ligger i dalen, som man skal igennem for at køre op til skisportsområdet. Midt i denne landsby fandt vi en lille og meget hyggelig campingplads, hvor vi flyttede ind den 4. Maj. Her er stille og roligt og om natten høres kun brusen fra floden Inn, som løber langs landsbyen. Rundt om os på alle sider er der vægge af græsmarker, som afløses af træklædte klipper, for til sidst at ende i de rå, sneklædte bjerge.

Floden Inn løber sjovt nok gennem Innsbruck

Som nævnt ville vi se skiområdet Serfaus om sommeren, så vi tog bussen derop, da turen til fods trods alt nok var for krævende.
Vi ankom til en spøgelsesby. Ikke en mismodig og træt by, men en ren og velholdt by. Der var bare ikke en sjæl, og alt var lukket. De havde naturligvis overstået én højsæson og gjorde sig klar til den næste. Sommersæsonen starter først i slutningen af juni. Så planen om en frokost i restauranten Hög Alm på bjerget måtte vige for en medbragt sandwich og en tår vand.

Serfaus ligger i dvale og venter på sommergæsterne
Lukket overalt

Vi havde købt et vandrekort, og “besteg” nu bjergene mod Alp Kopf (2022 m). Fascinerende at gå i 23 graders varme, og passere bunker af sne, som liggende i skyggen endnu ikke er smeltet. Vi nåede nu ikke helt til Alp Kopf, men med dagens tur, har vi rundet de 100 km bjerg trekking.

Dejligt svalende i varmen
Udsigt fra trætoppene

Der er forbavsende rent i Østrig. Det står naturligvis endnu tydeligere for os, efter at have besøgt Spanien, Frankrig og Italien. Østrigerne er stolte af deres land, passer godt på det og bevarer deres værdier. Respekt for det. MEN, nogle gange er det som om, de ikke helt er kommet ind i dette Millennium. Man kan blandt andet stort set kun betale med kontanter, hvilket for en kontantløs dansker virker lidt irriterende.

Facademaleri på skolen. Skulle tro det var fra 1930
Idyllen lever skam stadigvæk
Jo jo, den er god nok. Skal man ringe skal man bruge mønter

Med kurs mod Dolomitterne

Vi har nu besluttet at vende snuden mod nord, dog med en sådan hastighed, at det gode vejr kan følge med os. Efter vores korte ophold ved den, efter vores mening, knapt så charmerende sø, Lago Trasimeno, er vi fokuseret på at finde et mere besnærende sted. Strande har vi fået nok af i Spanien, gamle byer med middelalderligt islæt har vi set i rigt mål og selvom Toscana er vidunderlig, har vi også her brugt vores kvote. Så kursen er sat mod de mere barske bjerglandskaber.

Den 1.maj om morgenen kørte vi fra campingpladsen ved Trasimeno, og havde sat hele dagen af til at køre nordpå. En del af de italienske motorveje er i så dårlig forfatning, at det i mere end én forstand er en rystende oplevelse. Vejene her overgås kun af de belgiske med hensyn til elendighed.

Vi havde udset os vores næste overnatning ved en sø (kan kun blive bedre end sidst) lige syd for Dolomitterne, omkring Bassano. Vi havde kun læst lidt om stedet, så vi var lidt spændte. Floden Cismon udspringer højt oppe i Dolomitterne og løber igennem en del større og mindre bjergbyer, før den flader ud på Veneto sletten og endelig løber ud i bugten syd for Venedig. På et sted danner floden en lille sø, Lago di Corlo. Søen er vist nok dannet ved hjælp af en dæmning i 1954. Rundt om søen er der stejle klipper, men også et lille stykke nogenlunde fladt land på den ene bred. Lige nok til, at der kan ligge en lille campingplads. Det er SINDSYGT smukt og helt uforstyrret. Det er svært ikke at sidde med et kæmpesmil og glæde sig over, at der findes sådanne små oaser.

Et kig ud over søen fra vores autocamper
Se mig!
Det er kunst
En salamander lå og solede sig på stien

Kort visit i Umbrien

Før vi gik igang med denne blog, indgik vi en aftale om, at vi ikke ville skrive noget negativt, men fokusere på det positive i enhver oplevelse. Derfor bliver dette indlæg ganske kort.

Efter at have kørt igennem Orcia dalen, kørte vi til Lago Trasimeno i Umbrien og overnattede nede ved søen. Så har vi prøvet det!

Søen er pænest på afstand

I al fairness må vi tilføje, at vi dagen efter vandrede en god tur på fire timer i bjergene, som omkranser søen med de mange myg.