Smukke Firenze

Vi synes, at vi på vores tur efterhånden har besøgt en del byer, som byder på middelalderlige bygninger i mere eller mindre intakt stand.
Det var derfor ikke kun med det for øje, at vi fredag besøgte Firenze, hovedstaden i Toscana. Men alligevel bliver man jo betaget af de smukke og imponerende bygningsværker, som vidner om en tid, hvor rigdom og succes skulle afspejles i storladen arkitektur, ypperligt håndværk og størrelse. Nå ja, sådan er det vel stadigvæk.

Domkirken Santa Maria del Fiorentina med den grønstribede facade
Palazzio Vecchio, Rådhuset der stammer fra 1200 tallet

Vi fik naturligvis set både San Lorenzo, Duomo og Basilica de Santa Maria del Fiori, Campanile de Giotto og Palazzo Vecchio, spist på Piazza Vecchio og vandret over Ponte Vecchio. Broen, som går over floden Arno, og som er besat med små butikker på begge sider hele vejen over broen. Stort set alle butikker er eksklusive smykkebutikker og urebutikker. Desværre havde vi kun sat en dag af i Firenze, så vi fokuserede mest på at opleve selve byen, i stedet for at bruge tiden på timelange køer til f.eks. Galleria degli Uffizi, det verdensberømte kunstmuseum.

Ponte Vecchio broen, som i sig selv rummer et stort marked med butikker. I forgrunden en smuk donna

 

 

 

 

 

 

 

Italien og især Firenze har en lang historie med fremstilling af lædervarer, både sko, tasker og bælter. Desuden fremstilles her utroligt smukke tørklæder i blandt andet silke og bomuld. Butikker, som sælger disse varer fylder derfor meget i den pulserende detailhandel i byen. Florentinerne, er handelsfolk, ja man fristes til at bruge ordet krejlere. Så det skal man være klar over, før man beslutter sig for at gå på indkøb.
Ned ad gaden Via San Antonino ligger de små butikker med lædervarer og tørklæder, som perler på en snor. Foran hver butik står en eller flere sælgere, som tiltaler dig, når du går forbi. Standser du og viser interesse, er du fanget i deres net.

Læderbutikkerne på VIa San Antonino har trukket deres butik ud på gaden, så de bedre kan fange turisterne

Dette er en scene fra vores møde med de entreprenante handelsfolk:
Vi kigger på en taske, og spørger, hvad den koster. “Not too much, Sir” Han nævner en pris på 150 euro. Det er skidebilligt, synes vi.
Nej, det er for meget siger jeg og er på vej væk. “How much will you pay?” Så kommer krejleren jo virkelig op i en. Du kan få 75, siger jeg.
“No, no, I can’t do that.” Han tilbyder derefter tasken til 130, og da jeg fortsat ryster på hovedet ender han med 110. Stadig for meget, siger jeg, og han vil vide, hvor meget jeg maksimalt vil gå med til.
90, siger jeg, hvorefter han på vanlig vis, vil dele forskellen, så vi ender på 100. Nu har han jo bare fået fat i en jyde, og rollerne er nu byttet om, da han har vist, hvor sulten han er. Så jeg holder stædigt fast i 90 eller “no deal”. Så det ender med, at jeg får tasken til 90 euro, og har haft en fed oplevelse.
Skuespillet gentager sig nogle gange, og dagens høst er fire tasker, tre tørklæder og et bælte.

Sagnet siger, at hvis du rører ved bronzesvinets tryne, vender du tilbage til Firenze. Som det kan ses er trynen helt blankpoleret