Mod varmere områder

Den 15. Marts blev en transportdag, hvor vi kørte fra San Sebastian til Valencia. Eller rettere sagt, til et smukt område 30 km før kysten ved Valencia. Vi fandt en campingplads i landsbyen  Navajas, hvor vi efter nogen møje og besvær fik manøvreret bilen ind på en efter vores begreber meget lille plads mellem træer og stenvægge.

I dag har vi cyklet rundt i området, som er fyldt med cykelruter og vandrestier. Fantastisk. Efter fem timer i sadlen var vores baller brugte, og vi sluttede af med en lille vandretur til Salto de la Novia, som er en slugt med flere vandfald.