Det lugter af ko

Det er et sikkert tegn på, at vi er ankommet til Tyrol, når der breder sig en lugt af ko. På adskillige skiferier i Østrig har vi oplevet, at disse husdyr er en helt naturlig del af billedet inde i landsbyerne. Har man plads til en ko eller to i underetagen, giver det både varme og mælk.

En ko eller to, med klokke om halsen

Da vi satte kursen mod Østrig havde vi besluttet, at vi ville besøge et af de skisportsteder, hvor vi har været et par gange. Området Serfaus- Fiss-Ladis ligger ca 65 km vest for Innsbruck i en højde på omkring 1400 meter.

Landsbyen Ried ligger i dalen, som man skal igennem for at køre op til skisportsområdet. Midt i denne landsby fandt vi en lille og meget hyggelig campingplads, hvor vi flyttede ind den 4. Maj. Her er stille og roligt og om natten høres kun brusen fra floden Inn, som løber langs landsbyen. Rundt om os på alle sider er der vægge af græsmarker, som afløses af træklædte klipper, for til sidst at ende i de rå, sneklædte bjerge.

Floden Inn løber sjovt nok gennem Innsbruck

Som nævnt ville vi se skiområdet Serfaus om sommeren, så vi tog bussen derop, da turen til fods trods alt nok var for krævende.
Vi ankom til en spøgelsesby. Ikke en mismodig og træt by, men en ren og velholdt by. Der var bare ikke en sjæl, og alt var lukket. De havde naturligvis overstået én højsæson og gjorde sig klar til den næste. Sommersæsonen starter først i slutningen af juni. Så planen om en frokost i restauranten Hög Alm på bjerget måtte vige for en medbragt sandwich og en tår vand.

Serfaus ligger i dvale og venter på sommergæsterne
Lukket overalt

Vi havde købt et vandrekort, og “besteg” nu bjergene mod Alp Kopf (2022 m). Fascinerende at gå i 23 graders varme, og passere bunker af sne, som liggende i skyggen endnu ikke er smeltet. Vi nåede nu ikke helt til Alp Kopf, men med dagens tur, har vi rundet de 100 km bjerg trekking.

Dejligt svalende i varmen
Udsigt fra trætoppene

Der er forbavsende rent i Østrig. Det står naturligvis endnu tydeligere for os, efter at have besøgt Spanien, Frankrig og Italien. Østrigerne er stolte af deres land, passer godt på det og bevarer deres værdier. Respekt for det. MEN, nogle gange er det som om, de ikke helt er kommet ind i dette Millennium. Man kan blandt andet stort set kun betale med kontanter, hvilket for en kontantløs dansker virker lidt irriterende.

Facademaleri på skolen. Skulle tro det var fra 1930
Idyllen lever skam stadigvæk
Jo jo, den er god nok. Skal man ringe skal man bruge mønter